Skip navigation

Processuelt værk: Blackbirding

Processuelt værk af Juha Pekka Matias Laakkonen
PHOTO: FRIDA GREGERSEN
Den fire uger lange performance af Juha Pekka Matias Laakkonen en poetisk, humoristisk og kritisk kommentar til de bestemmelser og fredninger, der definerer, hvem der må handle i beskyttede og fredede landskaber.

Til Bringing In The Tide deltager Laakkonen med en performance, der kan opleves i hele udstillingsperioden og på forskellige steder i Vadehavets økosystem. Han udvikler en række naturbaserede redskaber som han bearbejder gennem langsomme og håndholdte processer. Idéen med redskaberne er at udføre forskellige former for naturpleje, som er lige så uproduktive som at filtrere vinden eller vise fugle, hvor de kan lande.

Performancen er en poetisk, humoristisk og kritisk kommentar til de bestemmelser og fredninger, der definerer, hvem der må handle i beskyttede og fredede landskaber. En kritik af det paradoks, at naturen - som for eksempel i et UNESCO verdensarvsområde som Vadehavsområdet - fremstår mest beskyttet, når indgrebet er kunstnerisk eller æstetisk, men forhandlingsbar, når økonomiske interesser er på spil.