Spring navigation over

Udstilling: Tidevandsindtryk

Udstilling af Center for Kommende Landskaber, Arkitektskolen Aarhus
FOTO: CENTER FOR KOMMENDE LANDSKABER
TIDEVANDSINDTRYK – Sammensatte horisonter fra Vestkysten, inviterer dig ud og ind i kystzonen ved Skallingen, Fanø og langs den jyske vestkyst.

Gennem et bredt mixed-media materiale udforsker udstillingen TIDEVANDSINDTRYK – Sammensatte horisonter fra Vestkysten Vadehavets dynamiske processer, komplekse økologier og foranderlige landskaber – båret af en dyb fascination af naturens kræfter og personlige oplevelser fra feltstudier.

Det er blikke og indtryk, hvor sammenfiltringen af natur og menneskelige processer sammensmelter i nye landskabsforståelser. Tilsammen spænder udstillingen fra videnskabelige undersøgelser til kunstneriske fortolkninger, og de mange dele danner ét sammensat billede af et tidevands- og havlandskab i konstant bevægelse.

Udstillingen er en assemblage af vidt forskellige blik på kysten med bidrag fra:

Studio Emerging Landscapes

Et udvalg af tegninger og registreringer skabt af landskabsarkitekturstuderende Alisa Helchenberg, Kirstin Sloth, Matilde Fournier, Olivia Chiarella, Signe Kold Kristiansen og Sofie Andie Boysen Jensen.

Center for Kommende Landskaber

Visuelt forskningsmateriale fra ph.d.-projektet Vestkystens Dynamiske Landskaber af Jacob M. Jørgensen.

Landskabsfotografier af Stefan Darlan Boris.

FOTO: CENTER FOR KOMMENDE LANDSKABER