Spring navigation over

Lyt til Vadehavet: Glemme

Lydværk af Frederikke Hooge
FOTO: FRIDA GREGERSEN
Glemme af Frederikke Hooge er et lydværk om tidevandets bevægelser, krop og erinding. Værket kombinerer feltoptagelser fra Blåvand, Skallingen, Ho Bugt og Varde Å med optagelser via David Garcias vandrestav, vokal og elektronisk bearbejdede lyde.
Liminale steder, hvor to komplekse systemer mødes, omfavner hinanden, støder sammen og transformerer hinanden.
— ASTRIDA NEIMANIS, HYDROFEMINISME – ELLER, OM AT BLIVE EN KROP AF VAND

Tidevandslandskabet er et sted i konstant bevægelse. Vandet trækker sig og vender tilbage, vinden skifter retning, sandet flytter sig, og lydene forandrer sig fra øjeblik til øjeblik. Selvom landskabet kan genkendes, er det aldrig det samme.

I dette landskab opstår en særlig oplevelse af cyklus og forandring. Det inviterer til at sanse uden at fastholde, til at være til stede i noget, der hele tiden glider og forskyder sig.

I lydværket Glemme indfanger Frederikke Hooge stemninger og bevægelser fra Vadehavets tidevandsområde. Værket inviterer publikum til at opleve landskabet med kroppen og sanserne og mærke forbindelsen mellem mennesket og tidevandets rytmer.

Glemme

Glemme tager udgangspunkt i tidevandslandskabet omkring Vadehavet og udfolder et lydligt møde mellem natur, krop og teknologi. Værket kombinerer feltoptagelser fra Blåvand, Skallingen, Ho Bugt og Varde Å, med optagelser indsamlet gennem David Garcias vandrestav, vokal og elektronisk bearbejdede lyde. Sammen danner de et hybridt lydlandskab, hvor grænserne mellem det naturlige og det bearbejdede opløses.

Værket udspringer af en kropslig og sansende tilgang til lydoptagelse, hvor bevægelse, berøring og nærvær bliver en måde at lytte til landskabet på. Drevet af en nysgerrighed på tidevandsområdets gentagelser, forandringer og mytiske kræfter og inviterer værket lytteren til at gå på opdagelse i et landskab, der hele tiden er i bevægelse.

Kompositorisk følger værket tidevandets egen dynamik. Det bevæger sig mellem struktur og opløsning, mellem ebbe og flod, mellem det cykliske og det uforudsigelige. Med inspiration fra Astrida Neimanis’ begreb om hydrofeminisme peger værket på menneskekroppen som værende en del af de samme kredsløb og bevægelser som vandet og undersøger lydligt vores indbyrdes forbundethed med naturen.