Vadehavet – UNESCO Verdensarv

Vader fulde af liv

Vaden ser ved første øjekast gold og livløs ud med sine vidtstrakte, nøgne sandflader. Men under overfladen er et sandt mylder af liv, der spiller en afgørende rolle for hele Vadehavets økosystem. Vaden er fyldt med både alger og bunddyr. Og selv om det ikke er en skat af guld, er det et sandt skattekammer af mad for fugle og fisk. Sammenlignet med en gennemsnitlig havbund indeholder vaden ti gange flere dyr målt i vægt. Med et samlet areal på 4.700 km2 gør det vaden til et gigantisk spisekammer.

Betingelserne for det rige dyreliv bliver især skabt af tidevandet, der to gange i døgnet bringer næringsrigt vand ind i det lave vadehav. Grundlaget for livet er høje forekomster af mikroskopiske alger, især kiselalger, der udgør det første led i fødekæden. Kiselalgerne lever både svævende i vandet, på vadens overflade og nede i vaden. Det er også kiselalgerne, som giver vaden dens brune farve. På blot 1 cm2 kan der leve op mod 2,5 millioner kiselalger, som er den primære fødekilde for bunddyr sandorm, snegle og små krebsdyr. Bunddyrene bliver igen til føde for fugle og andre større dyr.

Det rige liv i vaden sker på betingelse af, at der er den rette blanding mellem sandbund og ler – det såkaldte slik. Den største mængde dyr lever på steder, hvor slik udgør op til en femtedel af bunden. Består bunden af rent sand eller rent slik, er der kun få dyr. De fleste af dyrene i vaden er ganske små, men til gengæld optræder de ofte i svimlende antal. Der kan være over 100 rundorme i blot en kubikcentimeter af vaden. Oven på vaden lever dyndsneglen, der blot måler nogle få millimeter og derfor let bliver overset. Men den er uhyre talrig: På blot en kvadratmeter kan der være op mod 120.000 snegle.

Tidevandet – Vadehavets puls

To gange om dagen forandrer Vadehavet sig markant - fra kilometervis af mudderflade fyldt med liv til havoverflade kruset af bølger. Vadehavet er først og fremmest et produkt af tidevandet, der har skabt områdets karakteristiske profil af øer, vadeflader og marsk.

Gennem årtusinder har vandet vekslet mellem at skylle ind over det flade kystland ved højvande, for så at trække sig tilbage og blotte store områder af havbunden ved lavvande. Denne pulserende bevægelse har i tidens løb ført store mængder af både sand og næringsstoffer ind på lavt vand og hen over vadefladerne. På den måde har den skiftende vandstand skabt både de brede, hvide strande og den frodige marsk.

Tidevandet er et produkt af Månens tyngdekraft. Der går helt præcist seks en kvart time mellem højvande og lavvande, hvilket betyder, at havet oversvømmer Vadehavet to gange på 25 timer – året rundt. Ca. en milliard kubikmeter vand skyller altså frem og tilbage over vadefladerne lidt mere end to gange i døgnet. Mudderet og sandet, som vandet tager med sig, fordeles langs vadehavskysten. Sandet er det tungeste og lægger sig allerede, når strømmen mister fart lige ud for kysten. Mudderet lægger sig derimod først, når vandet står stille længere inde i landet. Derfor vil du opleve, at der ligger sand ved kysterne, mens det næringsrige slik-ler og mudder ligger længere inde i floddalene.

Spisekammer for 10-12 millioner fugle

Tidevandet tilfører næringsstoffer og organismer til vaden, og danner fødegrundlaget for et rigt økosystem. De forskellige naturtyper har hver især stor betydning for en række typiske arter af kystfugle, og samlet set er Vadehavet både vigtigt som yngleområde og som opholdsområde for talrige trækkende fuglearter, der søger føde, fælder og raster i området. Næsten en halv million par vandfugle yngler i det dansk-tysk-nederlandske Vadehav, og det unikke kystområde udnyttes på årsbasis af 10-12 millioner trækkende vandfugle af flere end 40 forskellige arter.

Vadehavet er det vigtigste vådområde for trækkende vandfugle i Europa, og er en del af Den Østatlantiske Trækvej, som knytter så forskellige områder som højarktiske tundraområder i Sibirien, Grønland og Nordcanada sammen med tidevandsområder og kystnære vådområder idet vestlige og sydlige Afrika. Vadehavets dyb, render, tidevandsflader og strandenge er sammen med de tilgrænsende, inddigede marskområder ideelle opholdsområder for mange bestande af gæs, ænder, vadefugle, måger og terner.

Vadehavet er det vigtigste vådområde for trækkende vandfugle i Europa, og er en del af Den Østatlantiske Trækvej, som knytter så forskellige områder som højarktiske tundraområder i Sibirien, Grønland og Nordcanada sammen med tidevandsområder og kystnære vådområder idet vestlige og sydlige Afrika. Vadehavets dyb, render, tidevandsflader og strandenge er sammen med de tilgrænsende, inddigede marskområder ideelle opholdsområder for mange bestande af gæs, ænder, vadefugle, måger og terner.

Af hel særlig betydning er tidevandsfladerne, som er nøglen bag den meget store biologiske produktion, som kendetegner Vadehavet. Ingen andre steder i Danmark kan man opleve så store flokke af sjældne og spændende vandfugle, og der er noget at se på året rundt.

En fælles Verdensarv

Vadehavet er på UNESCO’s liste over Verdensarv. Det betyder at området er klassificeret som særligt unikt og af universel betydning og umisteligt for hele verden. Vadehavet strækker sig fra Ho Bugt ved Esbjerg helt ned til den Hollandske by Den Helder. Udpegningen som verdensarv deles således af de tre lande Danmark, Tyskland og Holland.

De tre lande har siden 1982 arbejdet sammen om at beskytte Vadehavet i Det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Landene samarbejder blandt andet om naturovervågning og –beskyttelse, og det Trilaterale Vadehavssamarbejde har resulteret i, at Vadehavet nu er udpeget som UNESCO verdensarv. Vadehavet er godt beskyttet af bl.a. EU’s Natura 2000 regler og er et natur- og vildtreservatområde, der har en meget høj grad af beskyttelse.