12.9.2026 Kl. 10-13.00, Blåvand Fuglestation (Naturcenteret)
FOTO: COLOURBOX/VARDE BIBLIOTEK
Prøv livet som fugl med Varde Bibliotek. Lær mere om fugletræk med en interaktiv fortælling, hvor du oplever et år som en svale, der skal ud på en lang rejse.
Kom med, når Varde Bibliotek tager en tur ud til Vesterhavet med en sjov og lærerig historie i bagagerummet.
Find os ved biblioteksbilen på parkeringspladsen ved Blåvand Fuglestation, hvor du kan hente et hæfte med opgaver, som vil guide dig på din rejse gennem et år som en lille landsvale.
Du bestemmer selv, hvor din svalerejse fører dig hen – måske helt ned til stranden, hvor kunstværkerne fra Wadden Tide kan give dig inspiration til at digte videre på historien?
INFO
Alle er velkomne. Det er gratis.
Mød os ved Blåvand Fuglestation parkeringsplads, Fyrvej 81, 6857 Blåvand.
Familieaktiviteten afholdes af Varde Bibliotek