Tiden og vandet i havet arbejder sammen og påvirker hinanden. Derfor findes der noget, som vi kalder for tidevand.
Men hvad er det og hvorfor kan det være farligt? Hvem kan især godt lide tidevandet? Har alle sandkorn mon den samme farve og hvordan ville verden se ud, hvis havet og himlen ikke var vandret placerede elementer?
Ja, der er mange spørgsmål! Så ta´på tur med Trine fra NaturKulturVarde, så vi sammen kan finde svarene.
Vi skal bl.a. udforske stranden, tidevandet og himlen gennem et helt særligt kalejdoskop udviklet af arkitekt David Garcia til Bringing In The Tide.
Undervejs skal vi også have fødderne i havet, eksperimentere med vand og se hvad der sker med det, når forskellige kræfter spiller ind. Sidst men ikke mindst, skal vi øve os i at være helt stille og lytte til lydene omkring os.
Vi indsamler billeder
I har mulighed for at tage billeder af Blåvand gennem kalejdoskoperne som et særligt minde.
Bringing In The Tide indsamler billeder til en fælles kortlægning af tidevandets foranderlighed og gæsternes blikke på stedet. Send jeres billede til projektleder Anna Ankerstjerne på aann@verde.dk
Praktisk info
Målgruppen er børnehaver i Varde Kommune, max 20 børn. Tilmelding via NaturKulturVarde.
Lokationen er Naturcentret ved Blåvand Fyr.
Vi skal være ude det meste af turen, derfor er det en god idé at medbringe skiftestrømper/-tøj. Husk også en god madpakke.
INFO
Kalejdoskopet er udviklet af arkitekt David Garcia til Bringing In The Tide. Idéen er at børn udforsker sand, skaller, vandet, havet, horisonten og himlen gennem kalejdoskopet og får nye oplevelser med verden omkring os.
Det er også muligt at bygge kalejdoskoper til kreaværksteder i Naturcenteret. Se mere forneden.